VisitFredericia

Børn og natur

Find tips og ideer til, hvordan du kan gøre en tur i naturen til en sjov oplevelse for hele familien!

Familietur i naturen ved Fredericia
Foto: Dannesboe Fotografi© VisitFredericia

8 tips til gratis aktiviteter i naturen for børn

I Fredericia og omegn kan I opleve naturen på utallige måder. Her er nogle ideer til gratis oplevelser i naturen med børn:

Find træskulpturer i skoven i Fredericia
Foto: Mads Østergaard

1. Tag på træskulpturjagt

Gå på opdagelse i naturen og find de imponerende træskulpturer, der gemmer sig i og rundt omkring Fredericia. En sjov og spændende aktivitet, hvor børn kan kombinere eventyrlyst med naturoplevelser.

Børn fisker efter krabber ved stranden
Foto: Dannesboe Fotografi

2. Sjov ved vandet

Oplev Lillebælt og flotte Blå-Flag strande omkring Fredericia. Lav sandslotte, tag på fossiljagt, saml skaller eller tag på krabbefangst.

Oplev rådyr i Fredericia
Foto: Mads Østergaard

3. Dyreliv og fuglekiggeri

Tag en kikkert med på jeres tur og se, hvor mange forskellige fugle og dyr I kan spotte i skoven eller ved kysten. Oplev bl.a. ørne ved Rands Fjord eller dådyr i Fuglsang Skov.

Naturen ved Trelde Næs nær Fredericia
Foto: Dannesboe Fotografi

4. Udendørs naturbingo

Lav en liste over ting, som børnene skal finde i naturen – f.eks. en bestemt blomst, et dyr eller et sjovt formet blad. Trelde Næs-området har bl.a. et helt unikt dyre og planteliv og kunne være et godt bud til jeres næste eventyr.

Bål og skumfiduser
Foto: Dannesboe Fotografi

5. Bålhygge og snobrød

Mange af Fredericias naturområder har bålpladser, hvor I kan bage snobrød og nyde naturen sammen.

Familie går tur ved Trelde Næs
Foto: Dannesboe Fotografi

6. Leg og gåture i naturen

Snør vandrestøvlerne og tag på en sjov vandretur med børnene i Fredericias natur. Udforsk skove, grønne landskaber eller de flotte strande. Der er ruter for alle, uanset om I er til korte ture eller længere eventyr. 

Sov i shelter på Trelde Næs
Foto: Malik Skydsgaard

7. Sov under åben himmel

At overnatte i et shelter er en fantastisk oplevelse for både børn og voksne. Det giver ro fra hverdagens skærme, styrker fællesskabet og skaber minder under stjernehimlen.

8. Lån udstyr i grejbanken

Besøg Naturcenter Trelde Næs eller Naturcenter Lundingsvej, hvor I gratis kan låne udstyr til jeres naturoplevelser. I grejbanken finder I bl.a. krabbefiskestænger, fiskenet og båludstyr/snobrødspinde. Perfekt til en dag fyldt med sjove aktiviteter i naturen.

Tag børnene med i skoven denne weekend

Tag på skovtur og oplev naturens magi med børnene. Skovene omkring Fredericia er fyldt med gratis oplevelser og eventyr for hele familien. Her kan børn løbe frit, klatre i træer, bygge huler og samle blade og kogler. Gå på opdagelse blandt gamle egetræer, find hemmelige stier eller lyt til fuglesang, mens I nyder naturens ro. 

Skoven er et nyt eventyr i hver sæson – hop i efterårets farverige blade, byg snemænd om vinteren, lyt til forårets fuglesang eller nyd skyggen fra trækronerne på en varm sommerdag. Uanset årstiden byder skoven på sjove aktiviteter og gratis oplevelser under åben himmel.

Pak rygsækken og find jeres næste skovoplevelse i Fredericia. Vi anbefaler disse to skove, som er yderst børnevenlige:

Fuglsang
Foto: Destination Trekantområdet – VisitFredericia© Dannesboe Fotografi

Fuglsang Skov

Fuglsang Skov udgør et stort bynært skovområde, hvor du blandt andet finder en god naturlegeplads, handicapvenlige stier og de smukke dådyr i Fuglsang Dyrehave.

Læs mereLæs mere "Fuglsang Skov"
Kysten ved Trelde Næs.
Foto: Mads Østergaard

Trelde Næs

Trelde Næs er et stort, fredet naturområde nord for Fredericia. Området, der er en del af Danmarks Naturkanon, har både skov og strand og et rigt plante- og dyreliv.

Læs mereLæs mere "Trelde Næs"

Du er måske også interesseret i:

Book her
Naturvejleder på tur med familie

Kom på tur med en naturvejleder

Foto: Dannesboe Fotografi
Download guiden her
Børn og voksen kigger i friluftsguiden

Find inspiration i Friluftsguiden

Foto: Dannesboe Fotografi